5 tips til hvordan du undgår usikker internethandel

Internettet er blevet en inkorporeret del af vores hverdag, og derfor tænker vi os ikke altid om i vores vanlige gang derinde. Dette kan være en stor fejl. Det er meget vigtigt, at man tænker sig grundigt om, når man befinder sig på internettet. Her findes nemlig mange fuskere, og dem skal man helst undgå. Læs med her, og få fem tips, til hvordan du slipper for en usikker handel på internettet.

Tjek trustpilot

Dette tip er nok et af de allermest kendte. Tippet går ud på at benytte den hjemmeside, der hedder trustpilot.dk. Her finder du anmeldelser af alverdens hjemmesider, og er der en side, du er i tvivl om er god eller ej, kan du slå den op herinde. Jo bedre bedømmelser de har, jo mere sikre er de at handle gennem.

Hold øje med ’https’

Ikke mange tænker over, hvad ’https’ betyder, men faktisk er det et verificerende tegn, som du skal gå efter, når du skal finde det mest sikre sted at gøre din internethandel. ’Https’ er det, der hedder et SSL-certifikat, hvilket betyder, at hjemmesider behandler dine personlige oplysninger med stor sikkerhed, hvilket kun er en fordel for dig. Det er på eget ansvar, hvis du vælger at ignorere dette fakta. Ved at handle på hjemmesider, der ikke er i besiddelse af sådan et certifikat, risikerer du, at nogle stjæler eller misbruger dine personlige oplysninger.

Brug din sunde fornuft

Det giver nok sig selv, men når du handler online, er det utrolig vigtigt, at du bruger din sunde fornuft. Når en hjemmeside uopfordret spørger om personlige oplysninger eller lignende, skal du skynde dig at komme væk derfra. Hvis sådan noget sker, er der ingen tvivl om, at intentionen bag hjemmesiden er at stjæle penge eller misbruge personlige oplysninger.

Vælg det velkendte

Hvis du vil være helt sikker på ikke at gå galt i byen, når du handler online, skal du vælge det velkendte. Det velkendte er de hjemmesider, som du kender i forvejen, dem der bliver reklameret for på fjernsynet, og hjemmesider som nogle, du kender, benytter uden problemer. På den måde er du helt på den sikre side.

Det er vigtigt at vælge de velkendte sider, når du blandt andet køber ting, der er ekstra dyre. Dette kan for eksempel være ved køb af bildele.

Sammenlign ved mistanke om fusk

Det kan ikke undgås, at du vil støde på nogle falske hjemmesider, der udelukkende er ude på at snyde dig for penge. Ofte er disse hjemmesider heldigvis lette at kende. Måden, hvorpå du kan genkende dem, er, at de ofte bruger dårlige billeder af deres produkter eller ligefrem kopierer produktbilleder fra andre mere anerkendte hjemmesider. Hvis du har mistanke om, at du sidder på sådan en hjemmeside, skal du i gang med at researche. Ved at sammenligne hjemmesider kan du hurtigt afsløre, om du har ret i din mistanke eller ej.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>