I vores digitale hverdag er vi stort set hver dag udsat for risiko for virus, men de fleste af os er kloge nok til ikke at hoppe i fælden. Desværre bliver udviklerne bag de mange vira, der findes på nettet, også klogere og mere udspekulerede, og mange danskere havner i kløerne på hackere, som gennem virus har fundet frem til personlige oplysninger, hvilket er noget af det værste, der kan ske. Det kan du dog forholdsvist nemt undgå, og derfor får du i denne korte guide tre hurtige tips til, hvordan du mest effektivt slipper uden om virus.
Åbn aldrig tvivlsomme beskeder og links
Det kan lyde banalt, men ikke desto mindre er det en vigtig huskeregel, at du aldrig må åbne beskeder fra afsendere, der virker tvivlsomme eller for gode til at være sande. Udviklerne ved nemlig godt, at du allerede har regnet dén med den nigerianske prins ud og også dén om den rige onkel, du ikke vidste, du havde, så derfor er de begyndt at forklæde deres vira på andre måder. Det kan eksempelvis være ved tyveri af design og layouts, som afsendere, som du normalt stoler på, bruger – for eksempel din bank.
Det er her, mange falder i fælden, fordi de glemmer at tænke sig om og se ordentligt efter i både layout og afsenders mailadresse. Brug derfor gerne et par sekunder ekstra på at tænke dig om, særligt hvis beskeden tilbyder dig noget: ”Hvis bare du følger nedenstående link”. Heldigvis er mange større virksomheder gode til at opdage disse snyde-mails og adresserer med det samme de tvivlsomme beskeder gennem især sociale medier. Følg derfor gerne med her, og hold dig opdateret og på stikkerne, hvis en sådan besked skulle dukke op.
Læs op på lektien
Som nævnt findes der mange forskellige vira i forskellige former, og derfor kan det være svært at lure, hvordan de kan se ud, og hvilken effekt de kan have. Noget så banalt som et gratis beskyttelsesprogram hentet ned fra nettet kan i sig selv være en virus, så gør dig selv den tjeneste at læse op på virus på nettet. På den måde danner du dig et overblik over, hvilke faldgruber der er, hvor du skal passe ekstra på samt effekten af en virus på din computer. Det kan i høj grad være din tid værd, og det må ikke underkendes at have en solid baggrundsviden om et farligt emne.
Hold dig opdateret på teknik
Ligesom at udviklerne bag de mange vira hele tiden bliver bedre, gør producenterne bag computerne det selvfølgelig også. Derfor er et godt råd, at du så vidt som muligt altid skal have det nyeste teknik. Den nyeste Samsung kan betyde en verden til forskel fra en gammel, fordi softwaren hele tiden bliver opdateret, så den er sværere at penetrere udefra. Det kan derfor være en investering værd at købe nyt og kassere det gamle for bedre at passe på dine data. Alt andet vil næsten være dumt.